Historien bag Tour De Taxa

Tour de Taxa startede da en lille gruppe taxachauffører i Århus, fik ideen om at cykle til Paris.  De levede måske ikke det sundeste liv, og 3 af dem havde desuden fået konstateret diabetes, så turen til Paris var en enorm udfordring. Men det lykkedes at gennemføre, og faktisk med et hold med 32 ryttere.

De følgende år blev der dannet flere og flere hold. I dag består Tour de Taxa af 6 hold. 5 Paris hold og et Explorer hold. Explorer holdet laver hvert år en tur rundt i andre lande i Europa, og er for ryttere der har kørt til Paris.

Der er et Paris hold i hver af de 5 regioner i Danmark.  Team Hovedstadsområdet, Team Sydsjælland og Øerne, Team Himmerland (Nordjylland), Team Østjylland (Midtjylland) og Team Syd/Sønderjylland og Fyn.

Tour de Taxa er et velgørenheds cykelhold, som I alle 10 år har støttet Julemærkefonden, der driver de 5 julemærkehjem i Danmark.

Indtægterne fra julemærker er desværre på retur, og takket være rytterne og deres fantastiske sponsorer, er Tour de Taxa med til at sikre at julemærkehjemmene rundt i Danmark fortsat kan bestå.

Vores ture dækkes 100% af rytternes betaling. Vores sponsorstøtte og overskud går således ubeskåret til julemærkefonden, og vi er stolte af at vi sidste år kunne give 1.268.161 kr. til denne fantastiske sag.