Warning: Undefined array key "stg" in /customers/2/0/c/tourdetaxa.com/httpd.www/pages/teamoverlay.php on line 11 Warning: Undefined array key "stg" in /customers/2/0/c/tourdetaxa.com/httpd.www/pages/teamoverlay.php on line 19
Mit navn er Henrik Andersen. Jeg bor i Aalborg. Jeg er på 31. år gift med Helle. Vi har to børn, en søn på 37 år og en datter på 31 år. Datteren har givet os vores indtil videre eneste barnebarn en pige, Ingrid, som er knap 2,5 år.
Jeg er selv førtidspensionist efter en lang karriere i finans- og ejendomsbranchen. Karrieren stoppede desværre efter en blodprop i hjernen i maj 2020 og en hjerneblødning i juni 2020. Jeg blev i sommeren 2022 diagnosticeret som hjerneskadet og blev tildelt førtidspension den 01.12.2022. Jeg fortæller gerne min historie, som er væsentlig længere, end der er skrevet her.
Min motivation for at køre med Tour de Taxa skyldes min passion for cykling og det faktum, at der indsamles penge til et meget godt formål. Da jeg fortalte om muligheden sagde min kone: “det skal du da prøve”.
Det er således 1. gang jeg deltager i Tour de Taxa, men jeg har siden februar 2022 tilbagelagt ca. 13.000 km på landevejscyklen, gravelcyklen eller spinningcyklen med klar overvægt på landevejscyklen. Jeg motionere gerne sammen med mine klubkammerater i Gammel Hasseris Cykelklub eller Aalborg Seniorsport.
Jeg ser frem til at nå målet i Paris og mærke euforien over at have gennemført turen og ikke mindst at blive taget i mod af min kone. Efterfølgende er det planen, at vi sammen vil nyde nogle dage i byernes by.