Tour De Taxa
  • Tour De Taxa
  • Tour De Taxa
  • Tour De Taxa
  • Tour De Taxa
  • Tour De Taxa
  • Tour De Taxa
Julemærkefonden

Skal du med til Paris i 2016?

Team Fyn har stadig ledige pladser på turen til Paris 2016. Alle interesserede er velkomne til at sende en tilmelding med ønske om optagelse på vores hold.

Turen starter fredag d. 15. juli 2016 med ankomst til Paris d. 22. juli. Afsluttende med Tour de France søndag 24. juli.

Undervejs får man oplevelsen af dejlig natur, frisk luft, godt kammeratskab og en velfortjent nattesøvn. Der overnattes undervejs på vandrehjem og hoteller, inden vi rammer Paris, hvor der indlagt to overnatninger på hotel.

Vi har naturligvis også et tilbud til familie og venner til ryttere om at komme med til Paris og tage imod lige præcis deres rytter. Dette er altid festligt – og samtidig kan man nyde to gode dage sammen i Byernes By.

Alle holdene arrangerer fællestræning hver weekend fra uge 7 og fremtil starten lyder.

Juic'Organic Tour de Taxa tilbyder fuldt serviceteam for hvert hold under etaperne, madvogn (2-3 pauser på hver etape med forplejning), værkstedsvogn, bagagetransport, massører, stifindere m.m.     

Prisen for deltagelse

Alt i alt kommer det til at koste 9.950 kr. at køre med til Paris. Med i dette beløb er følgende:

Overnatnings- og servicepakke:
Denne pakke dækker prisen for syv overnatninger med fuld pension på vej til Paris samt to overnatninger med morgenmad i Paris. Derudover indgår serviceteam på etaperne, diverse fællesomkostninger og kontingent til Juic'Organic Tour de Taxa på 200 kr.

Prisen for denne del betales direkte til vores leverandør Ørslev Rejser. Link hertil gives ved tilmelding.

Depositum på 3000 kr. betales ved tilmelding og det resterende beløb senest den 2. maj 2016.

OBS: Pakken indeholder IKKE hjemtransport. I stedet er det muligt at bestille denne som tilvalg ved bestilling hos Ørslev Rejser. Her kan også bookes transport t/r fra Danmark til familie og venner. Prisen for dette tilvalg er 650 kr. pr. vej.

Tøjpakke:
Pakken består af otte dele fra Xtreme; to jerseys, to par bibshorts, hjelm, løse ærmer og ben samt en vindvest.Tøjpakken betales direkte til Xtreme ved bestilling i webshoppen efter tøjprøvningen i december. Pris kr. 2300.

Vi glæder os til at høre fra dig, hvad enten er du er helt klar eller blot har spørgsmål til turen.

Kontakt Tine Veje Klinge-Christensen, tlf.: 51367868, tdtfyn@gmail.com for yderligere oplysninger.