Navneskifte

Pressemeddelelse

"Den Velgørende Forening Tour de Taxa" meddeler hermed at aftalen om mednavnesponsoratet for cykelholdene med juicefirmaet JuicOrganic om navnet "JuicOrganic Tour de Taxa" ophører med udgangen af året.

Ophøret er begrundet i at det kræver flere markedsføringsressourcer at udnytte det fælles navn PRmæssigt fra JuicOrganic’s side end forudset. Der er desuden enighed om at navnet "JuicOrganic Tour de Taxa" ikke er særligt mundret i PR sammenhæng.

Begge parter har været glade for samarbejdet om at støtte Julemærkehjemmene. Derfor er det også glædeligt at kunne oplyse at JuicOrganic fortsætter både som sponsor for sagen og som sponsor af juice på holdenes ture i 2017.

Fra den kommende sæson kommer cykelholdene, som tidligere, til at hedde "Tour de Taxa".

Det kan tilføjes at der er opstået nye muligheder om eventuelt sponsorsamarbejder med nogle andre, som bestyrelsen og styregrupperne har sat fokus på at forfølge.

På bestyrelses vegne

Dan Volmar