Tour De Taxa
  • Tour De Taxa
  • Tour De Taxa
  • Tour De Taxa
  • Tour De Taxa
  • Tour De Taxa
  • Tour De Taxa
Julemærkefonden

Paris - Marseilles

Tour de Taxa Explore tilbyder i sommeren 2018 en tur fra Paris til Marseille.

Paris - Sens
Ca. 124 km og ca. 690 Hm

Etapen starter ca. 5 km nord for Orly lufthavnen og ca. 10 km. fra Paris centrum.
Ruten går, efter nogle km bykørsel, langs Seinen til Naturparken Parc Naturel Régional du Gâtinais Français, hvor den går forbi slottet Fontaineblau. Herefter fortsætter den igen langs Seinen indtil der hvor floden Yonne løber sammen med Seinen. Ruten går herefter langs Yonne til centrum i Sens hvor hotellet ligger.

https://ridewithgps.com/routes/23699312

Sens - Avallon
Ca. 120 km og ca. 914 Hm

Langs floder de første 75 km til Chablis hvor der er frokostpause.

Efter ca. 80 km går ruten op i et højere terræn ca. 300 moh. med flere bakker. Hotellet ligger ca. 4 km. fra centrum af Avallon.

https://ridewithgps.com/routes/23700557

Avallon - Beaune
Ca. 110 km og ca. 1510 Hm

Kort efter starten når ruten nationalparken: Parc Naturel Régional du Morvan, som ruten går i gennem. Det er et område med bjerge på ca. 700 moh (lidt som Ardennerne). Der er flere opstigninger med stigningsprocenter på 10%+. De sidste ca. 10 km er en lang nedkørsel mod Beaune. Hotellet ligger i centrum af Beaune. Beaune er hovedbyen for salg og distribution af Bourgognevine.

https://ridewithgps.com/routes/23697680

Beaune - Mâcon
Ca. 102 km og ca. 725 Hm

Går igennem Bourgogne med de mange vinslotte/marker, som vi skal se nærmere på. Mâcon ligger i mellem vinområderne Bourgogne og Beaujolais. Ruten kommer på en stor del af vejen til at gå på en særskilt cykelrute. Hotellet ligger i centrum af Mâcon.

https://ridewithgps.com/routes/25493105

Mâcon - Vienne
Ca. 113 km og ca. 726 Hm

Ruten går igennem Beaujolais og med kun et par knolde på ruten på ca. 200 moh, går den helt ind til centrum af Lyon hvor Saône løber sammen med Rhône. Ruten igennem Lyon er lagt på cykelruter som følger floderne gennem byen. Ca. 25 km syd for Lyon når Rhônefloden (og ruten) Massif Central ved Givors og slår et knæk mod sydøst. Ruten har her bjergerne på højre side og floden på venstre side. Hotellet ligger ved floden ca. 800 m fra centrum af Vienne.

https://ridewithgps.com/routes/23682771

Vienne - Valence
Ca. 113 km og ca. 1014 Hm

Ruten følger Rhônefloden i vindistriktet Côtes du Rhône og går hovedsagligt af biveje og cykelruter, de første 37 km på den vestlige bred hvor der efter 12 km.er en lille afstikker op til udsigtspunktet Bellevue, ca. 300 moh. dernæst 20 km på den østlige bred. Efter ca. 55 km krydses floden igen og ruten går op i bjergene til ca. 500 moh. Herfra bliver der en flot nedkørsel med en fantastisk udsigt ud over dalen og floden. Nedkørslen var med på 16. etape af Tour de France, som havde mål i Romans-sur-Isere som ligger på den modsatte side af floden. Efter afstikkeren på ca. 25 km i bjergene, følger ruten floden de sidste ca. 25 km til Valence. Hotellet ligger i udkanten af byen i den sydlige del.

https://ridewithgps.com/routes/23414743

Valence - Roums
Ca. 116 km/848 Hm eller 160 km/2000 Hm

Ruten følger Rhône til Montélimar. Derefter forlader ruten dalen og går op i Nationalparken: Réserve Naturelle des Gorges de l'Ardèche. Ruten går af smalle veje op i et naturområde som ligger ca.400 moh. Ruten går gennem Vallon-Pont-d’Arc. Overnatningen er i fredelige naturomgivelser i et faldt område tæt på floden uden for Roums. Indkvarteringen bliver i ferielejligheder med gør de selv BBQ om aftenen.

For de friske og eller ustyrlige er der lavet en rute for en ekstra eftermiddagstur på ca. 66 km og ca.1100 stigningsmeter, som går længere ind i nationalparken og op i bjergene til 760 moh. Alternativt en kortere ekstratur på ca. 24 km og ca.340 stigningsmeter, som går af snoede veje op til et udsigtspunkt syd for floden ca.330 moh. (denne kan også være en tidlig morgentur næste dag inden afgang).

https://ridewithgps.com/routes/23678441

Roums - Avignon
Ca. 107 km og 1060 Hm

Ruten følger floden Ardèche. Efter ca. 15 km går den op i terrænet og løber langs kløfterne ”Gorges de l'Ardèche” oppe i ca. 250-300 moh i ca. 30 km. Efter ca. 55 km løber Ardèche ud i Rhône ved Pont-Saint-Esprit hvorefter ruten følger Rhônen til Avignon, der bliver holdt frokostpause i den lille hyggelige by Châteauneuf-du-Pape, det er byen som har lagt navn til de Sydfranske vines kongedistrikt. Indkvartering bliver i hotellejligheder i centrum af Avignon.

https://ridewithgps.com/routes/23677408

Avignon - Marseille
Ca. 116 km og Ca. 947 Hm

Landskabet mellem Avignon og Rhônes udmunding er ret fladt og kedeligt med en stor industrihavn og nogle store fabrikker ved udmundingen. Derfor forlader ruten Rhône og går igennem nationalparken: Parc Naturel Régional des Alpilles og derefter langs indsøen Ètang de Berre, som er forbundet med Middelhavet med en kanal ved Martigues, som ruten også fører over. Ruten når Middelhavet efter ca.100 km nogle få km. vest for Marseilles. Derfra går ruten igennem Marseille til hotellet som ligger tæt ved Notre Dame. Dermed er enemålet for etapen og turen nået.

https://ridewithgps.com/routes/26381939

I alt 1021 km 8434 hm (stigningsmeter) eller 1087 km og 9596 hm inkl. ekstratur i bjergene på 7. etape

Med forbehold for ændringer inden turen.

Tilmelding:
Priser, praktiske info og bestilling via dette link:

http://www.orslev-cykelrejser.dk/tour-de-taxa-explore-paris-marseille

Paris - Marseille 2018

Kontaktpersoner - Team Explore

Dan Volmar
Dan Volmar

Tlf: 20648865

Madrid Rundt 2018

Få en på "opleveren" i pinsen 2018 med Tour de Taxa Explores...

Læs mere

Rytterlogin

Cykelpartner