Tour de Taxa har fået nyt logo

Det symboliserer at vi er en forening af cykelryttere, som cykler for Julemærkehjemmene.
 
Som blikfang har logoet en flot stregtegning af en cykelrytter på racercykel i fart og derudover med den vigtige detalje at Julemærkefondens officielle logo er sat ind i forhjulet.
 
Årsagen til at skifte logoet er netop at det længe har været et ønske fra mange af foreningens medlemmer at Julemærkefondens logo er intregreret i Tour de Taxa logoet for at tydeliggøre hvilken sag det er at Tour de Taxa arbejder for og støtter.
 
Julemærkefonden har lyttet til dette ønske og satte deres grafiker til at designe et nyt logo hvor det oprindelige Tour de Taxa-logo indgår, med den oprindelige skrifttype, sammen med Julemærkefondens.
 
Vi er glade for resultatet, det er blevet godkendt af Julemærkefonden og bestyrelsen i Tour de Taxa.
 
Vi tager det nye logo i brug med det samme på vores hjemmeside tourdetaxa.com , i forbindelse med markedsføringen af turene Tour de Taxa arrangerer i 2024, og på den fælles Facebookside Tour de Taxa.
 
Det hidtidige logo med æblet benyttes på holdene indtil sommerens toure er gennemført. Det er allerede på tøjet og vil også blive brugt på følgebilerne og på de lokale holds Facebook grupper.
 
I August og september bliver det gamle logo skiftet ud med det nye på alt materiale som benyttes, f.eks. brevpapir, fakturaer, e-mail signaturer og på holdenes åbne FB sider og nye lukkede FB grupper som oprettes for de kommende 2024 hold.