Tour de Taxa optaget i DGI

DGI Østjylland har optaget Den Velgørende Forening Tour de Taxa som medlem.

Læs mere om DGI’s og DGI Østjyllands mange muligheder på www.dgi.dk og www.dgi.dk/oestjylland.

Det kan oplyses, at medlemskabet af DGI Østjylland bl.a. indeholder følgende:

a) Gratis lovpligtig arbejdsskadeforsikring for ledere/trænere, dommere og bestyrelsesmedlemmer.
Gratis ansvarsforsikring for foreningsmedlemmer, ledere og trænere.
Læs mere på www.idraettensforsikringer.dk

b) Foreningens medlemmer er omfattet DGI’s hjælpefond (f.eks. ved tandskader o.l.)

c) Gratis månedligt magasin ”UDSPIL” fra DGI

d) Løbende nyhedsbrev fra DGI Østjylland

e) Adgang til foreningsservice som er foreningerne egen minihjemmeside. Her kan I ajourføre jeres adresselister, instruktørlister mv. I kan også melde jer til kurser og andre arrangementer i DGI. Det er også her der indberettes medlemstal.

f) Stemmeret og indflydelse ved DGI Østjyllands årsmøde.