OBS! Sidste frist for tilmelding er søndag d. 8. september.
Tour de Taxa kan i juli fejre 10 års jubilæum for cykeltouren til Paris. Det er fantastisk så godt at tiden løber når man har det sjovt.
Det første Tour de Taxa hold cyklede fra Aarhus til Paris, med start fredag d.16. juli 2010 fra Aarhus Taxa på Sommervej i Aarhus.
Det er jo glædeligt og bestemt værd at fejre, at det i år er 10. gang at vi i Tour de Taxa, har hold som cykler fra Danmark til Paris til fordel for Julemærkehjemmene.
Derfor vil styregruppen for hold Østjylland og bestyrelsen, gerne invitere alle nuværende og tidligere Tour de Taxa deltagere til et stort jubilæumsarrangement. Det er for alle ryttere, og servicefolk fra alle holdene fra de fem landsdele og fra alle holdene fra hvert år fra 2010 til i år, således at hele foreningen kan fejre jubilæet med manér.
Tid og Sted:
Lørdag d. 14. september i Aarhus
Arrangementet bliver i to afdelinger. Cykel tour om dagen og middag/banket om aftenen.
Cykeltouren:
Touren har start og mål ved:
Tangkrogen, Marselisborg Havnevej, 8000 Aarhus C
hvor der også er gode parkeringsforhold.
Cykel tour 1. del :
kl. 10.30 mødetid med afgang 11.00 på en fælles cykel tour (men delt i ca. 4-5 grupper) fra Tangkrogen på ca. 50 km. syd for Aarhus med afslutning igennem Marselisborgskovene og retur til Tangkrogen, hvor der er frokost depot inden afgang på anden del.
Cykel tour 2. del:
kl. 14. Fælles cykel tour på. ca. 30 km. Fra Tangkrogen ud omkring Brabrand sø og op til Aarhus Taxa på Sommervej hvor vi i kortege tager den oprindelige rute fra starten på første etape i 2010 ind til midtbyen. Fra Ringaden (ring 1) bliver det paradekørsel hvor vi bl.a. cykler forbi de ikoniske bygninger; ARoS, Rådhuset, Hovedbanegården og Marselisborg slot, via Kongevejen og med "opløb" på Strandvejen (som PostNord Danmark Rundt) retur til Tangekrogen.
Ved Tangkrogen bydes der på et glas Champagne eller en øl eller vand fra bagsmækken.
Der vil blive mulighed for omklædning og bad efter Touren (fra kl. 13.00) på Havnehotellet på lystbådehavnen, Marselisborg Havnevej 20, 8000 Aarhus C.
Obs! Husk at medbringe et håndklæde.
Hvis det passer bedst med tiden/dagsformen, kan man nøjes med at cykle med på 2. del
Det første Tour de Taxa hold på Champs-Élysées
Jubilæumsbanket:
Kl. 18.00 – 01.00 Middag/banket i Centralværkstedet som er et meget specielt og stemningsfuldt sted.
Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C.
Fantastisk venue for vores 10 års jubilæumsbanket
Efter velkomstdrinken bliver der serveret en 3 retters middag. Vi regner med at der bliver et par taler og nogle underholdende indslag under middagen. Der vil være musik for at understøtte en god atmosfære for aftenen. Hvis der er stemning for en "sving om" er det også muligt. Det bliver helt sikkert en festelig aften i godt selskab.
Du kan du stadig nå at tilmelde dig ved at foretage en indbetaling. I bemærkningsfeltet skriver du dit navn, e-mail adresse og årstal for deltagelse med TdT.
Betalingen for Cykelttouren og festen må gerne foretages samlet enten via MobilePay nr. 60371 eller via bankoverførsel: 7780-2175644
Prisen for Cykel touren er kr. 50 pr. person. Dækker depot, et glas champagne/øl/vand efter touren og mulighed for et bad på havnehotellet.
Prisen for banketten/middagen er 490 kr. pr, person. Dækker velkomstdrink, en dejlig 3 retters middag, lokale, betjening og musik. (Drikkevarer under og efter middagen er for egen regning).
Vel mødt
Dan Volmar
Formand