En stor mundfuld

Det er en stor mundfuld af indtryk at fordøje når man har cyklet en stor del af ruterne for 4 af de mest berømte cykelløb indenfor den samme uge.

Skrevet af: Dan Volmar

Touren blev gennemført fra lørdag den 20. juli til fredag d. 26. juli.

Vi var 5 ryttere og to hjælpere på vores service team: En madmor og en massør/chauffør

Efterfølgende er det er en stor mundfuld af indtryk at fordøje når man har cyklet en stor del af ruterne for 4 af de mest berømte cykelløb indenfor den samme uge.

Overordnet en god tur hvor vi fik et fantastisk indtryk af de strabadser cykelrytterne bliver udsat for under disse løb, de var udfordrende for os deltagere. De 2500 km. træning inden touren som er minimumskravet Kunne godt have været 500-1000 km. mere.

Det var store oplevelser at se og cykle de klassiske stede man har set på TV under transmissionerne. Løbene er meget forskelige og har hver deres egen charme.

Paris Roubaix er i Nordfrankrig med relativt få bakker og uendelige korn og majsmarker. Vejende virker noget støvede men ensformigheden brydes som bekendt af pavéstykkerne som ikke er brostensveje som vi kender dem, men markveje belagt med marksten, de er ufatteligt dårlige at cykle på. Vi klarede det kun ved meget langsom kørsel og med stor forsigtighed. Vi fik mulighed for at afslutte på den berømte velodrom i Roubaix hvilket var Glasur på kransekagen.

Flandern Rundt er i starten ret fredelig gennem det vestlige Belgien. De store udfordringer starter når man nærmer sig Oudenaarde og de flamske Ardenner. Bakkerne bliver lange og flere er ret stejle og dertil kommer de utallige brostensveje heraf flere er med bakker samtidigt. Det virker, inden man prøver ruten, som en mindre krævende rute end Paris Roubaix eller Liegè Baastonge Liegè, men det er det ikke, det er nærmest en kombi af de to og dermed er den meget hård.

Liegè Bastogne Liegè er løbet hvor man kommer rigtigt op i Ardennerne. Om det er bjerge eller bare store bakker ved jeg ikke men det ser ud som om og føles som bjerge. Landskabet er meget spændende og nogle af stigningerne er vanvittigt stejle, over 22 procent som f.eks. La Redoute og der nogle heftige nedkørsler, men heldigvis er der ingen Brosten.

Amstel Gold Race. I Holland er kvaliteten af vejbelægningen god. Det er et spændende løb, havde hørt om Cauberg som da også er hård, dog ikke meget være end Pøt Mølle og Munkebjerg, men landskabet længere syd/øst for Maasticht er overraskende kuperet, næsten som i Liegé Bastogne Liegé. Det var interessant at prøve og egentlig den rute som var mest spændende, måske fordi den overraskede os mest.

Til næste år er vi klar til at prøve kræfter med de Italienske Klassikere.

Se billeder fra turen her